Formål:

Kurset vil give dig redskaber til behandling af dysfagi, herunder adaptive, kompenserende og rehabiliterende tiltag. 

Indhold:

Med udgangspunkt i undersøgelse og dens konklusion, vurderes i hvilken fase (præoral, oral, faryngeal) der er problemer. I vil blive introduceret til behandlingsmetoder af synkefunktion, dysfunktion af koordinering omkring mund, svælg, synk og vejrtrækning. Desuden teori om facialispareser samt behandlingstiltag af både perifere og centrale parese.

Der vil blive gennemgået øvelser til tunge med blandt andet styrketræning og vitalstim, samt synkemanøvrer og facilitering af synk. Der vil desuden være en kort introduktion til behandling af dysfagi med en trakealtube.

Kurset vil bestå af teori og praksisafprøvning. Der vil være borgerbehandling.

Målgruppe:

Ergoterapeuter der arbejder med dysfagi. Kursus indenfor FOTT er ikke et krav.

Undervisere:
Vibeke Funch Madsen, ergoterapeut Sorø kommune, special viden i dysfagi og respiration. Har 11 års erfaring fra Hammel neurocenter, FEES endoskopist og mangeårig underviser i dysfagi.

Christa Bendell, udviklingsterapeut, ergoterapeut på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter, med 10 års erfaring fra Klinik for Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre Hospital, special viden i dysfagi hos voksne og børn.

Datoer: Udskydes grundet corona

Pris: 4.900 (eksklusiv moms)

Forplejning: Frokost og kaffe (inkl. i prisen)

Corona-værnemidler: Medbring selv eller tilkøb for 100 kr. ved kursustilmelding

Antal deltagere på kurset: 20 personer

Helt ærligt - virkelig godt kursus med gode koblinger fra teori til praksis. Godt fagligt niveau og gode kompetente undervisere. Helt klart et sted og undervisere, som jeg vil anbefale andre.

Tidligere kursist

Tilmeld dig kurset

Tilmelding
Udviklingsterapeut på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter, Christa Bendell

Spørgsmål til kurset?

Kontakt udviklingsterapeut Christa Bendell
Tlf. nr. 40760267

Send mail