"Hvis jeg har drillet for meget, er jeg endt på kondicyklen"

Hvad der skulle have været et hyggelig tur til Sverige i jagthytten med vennerne, udviklede sig hurtigt til at blive om kamp om liv eller død for 55-årige Jens, da han styrtede på en ATV og fik kraniebrud.

Jens drejede fra grusvej til asfalt i den svenske skov, men styretøjet på ATV’en satte sig fast og kunne ikke dreje i svinget så Jens blev kastet af, hvorefter maskinen landede ovenpå ham.

Han husker ikke ulykken, men har fået forklaret af sine jagtkammerater, at han blødte ud af ørene, da de kom ham til hjælp. Han vågnede i ambulancen på vej til det lokale sygehus, hvor det var uvist om han ville overleve. Udover kraniebruddet og et stort slag i tindingen, var alle hans ribben i højre side af kroppen knust.

”Lægerne måtte lede inde i mig for at finde stumperne af ribben” forklarer Jens.

Fra det lille sygehus blev han fløjet til hospitalet i Göteborg og sidenhen overflyttet til Nordsjællands Hospital. Undervejs lå han 3 uger i koma og svævede mellem liv og død.

Senere blev han overflyttet til Hvidovre Hospital, hvor han begyndte komme til sig selv og kunne starte på genoptræningen.

Det var hans hjerneskadekoordinator i hjemkommunen, der sagde, at han skulle fortsætte sin genoptræning på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter.

Jens’ humør var i forvejen helt bund. Han lå for nedrullede persienner, var træt og havde tunge tanker om livet. Oveni havde han ingen appetit og spiste kun nogle få bidder mad.

De første 14 dage på Ringstedhave tabte han sig mere og mere og havde ikke kræfter til træning.

Beslutningen på Ringstedhave blev at lade ham indlægge og få en PEG-sonde i maven. (En tynd slange så næring kan ledes direkte til mavesækken.)

Tilbage på Ringstedhave kom appetitten tilbage, han begyndte at spise normalt og kunne opstarte sin rehabilitering.

Jens begyndte at føle taknemmelighed over at have overlevet ulykken.

”Jeg har været ustyrlig heldig" siger han. ”Jeg bliver også lynhurtigt rørt nu. Det er lidt pudsigt, men giver også noget eftertanke: ’Hold kæft, Jens, du kunne ligeså godt have ligget 2 alen under jorden nu”.

Da Jens startede på Ringstedhave kunne han kun gå med støtte fra det hjælpemiddel, der kaldes ”talerstolen”. Med opbakning fra personalet blev han hurtigt bedre til at gå selvstændigt.

”På et tidspunkt sagde de til mig, at nu blev talerstolen taget fra mig, for jeg kunne jo sagtens gå uden. Jeg spurgte mig selv: ’Kan jeg nu det?’ Men det viser sig, at det kan man. Det er lige før at man bryder sammen af glæde over, at man lige har været ude og gå 50 meter selv.” Fortæller Jens.

Jens, borger på Ringstedhave, træner ved at lave mad

At genlære at gå, har ikke været Jens’ eneste succesoplevelse på Ringstedhave. Udover sit job som lastbilchauffør igennem 18 år, laver han også af og til selskabsmad.

”Jeg kom på et tidspunkt til at sige på Ringstedhave, at jeg godt kan lave mad” siger han med et glimt i øjet. Og så fik jeg fast køkkentjans. Den første gang jeg var i køkkenet, stod jeg op i 1 time og et kvarter!” siger Jens.

Køkkentjansen har trænet Jens’ finmotorik, for selvom han ikke er ligeså hurtig med en grøntsagskniv, som han plejer, så ved han at det nok skal komme tilbage efterhånden.

Jens har fået meget ros af personalet og andre borgere, for at lave lidt ekstra lækker mad til frokosten ”Det giver også mig selv lidt at få at vide, at maden smager dejligt.” Siger Jens der mest har lavet maden på gefühl. Jens siger ”Julie, hun tog en dag 4 gange og har frittet mig for opskriften. Det er sjovt.”

Jens er tydeligvis en spøgefugl og siger selv, at han ”godt kan være temmelig flabet af natur, men aldrig mener noget ondt med det. De tager jo også gas på mig her, de er i rigtig godt humør. Hvis jeg har drillet for meget, så er jeg endt på kondicyklen.” siger han med et smil.

Jens fortæller om en dag, hvor sosu-assistenten Christinaog han kørte om kap på kondicyklerne til høj Metallica-musik, som de begge er store fans af. ”Vi lukkede dørene og kørte derudaf side om side. Så blev de andre nysgerrige og skulle da lige se, hvad vi lavede.” Smiler han.

Jens forventer, at han kan vende tilbage til jobbet som lastbilchauffør om 4-5 måneder.

 

Louise Gade, forløbsansvarlig neuropsykolog på Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter

Kontakt os

Kontakt forløbsansvarlig neuropsykolog
Louise Gade
tlf. 24 75 69 17 eller via mail

Send mail
Jens laver frokost i Ringstedhaves træningskøkken

Da Jens begyndte at stå i køkkenet, fik han efterhånden livsglæden tilbage.

Louise Gade, forløbsansvarlig neuropsykolog

Kommentarer fra neuropsykologen

Jens er et godt eksempel på, hvor meget det betyder, at man er motiveret og holder humøret højt under sit rehabiliteringsophold – at man har kampgejst. Da han ankom til Ringstedhave var humøret lavt. Selvom man på sygehuset havde givet ham god behandling og træning, så havde Jens primært haft kontakt til personalet. Han kunne ikke bevæge sig frit rundt og var afhængig af hjælp.

Det hårde forløb havde sat sine spor på den ellers så livsglade mand. Den første tid på Ringstedhave var Jens meget svær at motivere, fordi hans humør var så lavt. Appetitten var også væk og Jens fik færre og færre kræfter.

 

Efter indlæggelse af sonde og nogle gode snakke med fornuftige sygeplejersker fik Jens gejsten og energien tilbage. I takt med at han blev stærkere, fik han også mere motivation og han genvandt hurtigt en hel del funktion.

Glæden var for alvor tydelig, når Jens stod i køkkenet og gjorde som han altid gjorde tidligere – underholder og kokkererer. Det gav ham vist troen på sig selv tilbage. Under udskrivelsesmøde med kommunen sagde han flere gange ”hvis jeg kan selv, så vil jeg selv”. Og det kan han.